Masser af sølv og et gulddiplom til Sønderjysk Pigekor og Drengekor

Masser af sølv og et gulddiplom til Sønderjysk Pigekor og Drengekor
Pigekoret. Foto: Flemming Nissen. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

European Choir Games i Århus er netop slut og Sønderjysk Pigekor og Drengekor har deltaget med næsten 150 sangere fra børnekor, koncertkor og female choir. Korene har sunget seks konkurrence-kategorier og fire koncerter og kommer hjem med ikke mindre end to sølvdiplomer, et gulddiplom samt tre sølvmedaljer.

Dirigenterne med medaljehøsten. Pressefoto

”Vi er helt overvældede over, hvor flot alle kor har klaret sig i konkurrence med 130 kor fra hele verden – det er SÅ sejt gået af vores sangere”, fortæller de to dirigenter Mette Rasmussen og Ida Hymøller i en pressemeddelelse.

Koncertkoret vandt to flotte sølvmedaljer i Champions Competition, som de har kvalificeret sig til ved at vinde en konkurrence i Italien i 2024. Børnekoret og Female Choir sang i ’Open Competition’, som er åben for alle kor, der ikke har point med sig fra tidligere. Det blev til sølv til vores dygtige børnekor med 50 børn fra 6-11 år, og vores kor af tidligere sangere, Female Choir, fik sølv i en kategori og guld i en anden og gik dermed videre til Champions Competition, hvor de sang sig til en flot og stor sølvmedalje.

Ugen har ikke kun budt på konkurrence men også venskabskoncerter med kor fra hele verden. Koncertkoret sang bl.a. en meget smuk og rørende Peace Concert i Århus Domkirke sammen med sit venskabskor fra Florida, Lumina Youth Choirs foran mere end 1000 publikummer.

”Korene har hygget, sunget og smilet sig igennem en hård konkurrence-uge, lært mennesker fra hele verden at kende, hørt et hav af andre kor og ikke mindst været sammen og styrket vores dejlige fællesskab. Det har været ikke mindre end en fantastisk uge”, siger de to dirigenter.

Dr oplyser, at koret AarhusU vandt hele fire guldmedaler og slog kor fra USA, Sydafrika og Taiwan

Nu venter sommerferien lige om hjørnet for alle kor og dirigenterne.

”Vi er klar igen i august og håber, at rigtig mange børn har lyst til at starte i vores kor, så de også kan få de her helt fantastiske oplevelser”, siger dirigenterne. Der er allerede stemning for at tage til Helsingborg næste sommer, hvor der er World Choir Games”, siger pige- og drengekorets dirigent.

”Kom og syng med efter sommerferien, hvor vi har åbne koraftener den 20. og 27. august samt 4. september kl. 16.30-17.30”.

Læs også...  Tag de små med til Tumlingesang

GÅET GLIP AF .. ?