Arne Nielson, Augustenborg, skriver:
Sønderborg Kommune vil gerne – under falsk varebetegnelse – aflåse offentlige toiletter diverse steder i kommunen fra den 30. december til den 5. januar. Årsagen er oplyst til, at skulle være forhindring af vandalisme/hærværk mod disse offentlige toiletter.
Men der er noget galt med den officielle forklaring, når nu Sønderborg Kommune har indgået en kontrakt med det kommunale entreprenørselskab om servisering, vedligeholdelse og rengøring af offentlige toiletter. Medarbejderne, som dagligt udfører opgaverne, skal afholde feriedage og derfor mangler der mandskab.
Det ville klæde de ansvarlige at lade være med at benytte forkerte oplysninger og begrundelser for en planlagt besparelse.
Sønderborg Kommune vil gerne med vores borgmester Erik Lauritzen i spidsen være en turist magnet med gode forhold adgang tril offentlige toiletter m.m. Men nu lukker det eneste toilet, handicap-indrettet på Banegården i Sønderborg, rejsende med tog til og fra Sønderborg skal således i 6½ dage undvære den eneste toiletmulighed. Det forhold er selvfølgelig meget turist/togrejsende venligt.
Strandpromenaden i Sønderborg bliver hvert meget besøgt hen over dagene inden nytår og i det nye år , men ingen mulighed for toiletbesøg , andre steder i kommunen gælder samme forhold .
Det eneste, vi borgerne nu mangler, er navnet på den ansvarlige eventyrforfatter skrev, at årsagen til lukningen er at forhindre vandalisme og hærværk igennem en periode på 6½ dage hen over nytåret.
Mon ikke borgmester Erik Lauritzen i det nye år 2026 skulle indføre et nyt princip i Sønderborg: Nemlig at de ansvarlige i kommunen skal fortælle sandheden, hver eneste gang. Det vil i hvert fald gavne troværdigheden overfor borgerne.
Kommunen nytårslukker disse toiletter
Gråsten: Centerparkering, Ulsnæs Centret, Emmas Have, Slotsgade v. Gråsten Slot og Alnor Strandpark.
Broager: Broager Busstation og Vemmingbund.
Nordals: Ved Netto i Nordborg og Guderup Busstation.
Augustenborg: Torvet.
Sønderborg: Lille Rådhusgade, Strandvejen, Den Sorte Badestrand v. idrætshøjskolen, Jernbanestien, Sønderbro ved slottet, Støvlen på Kær samt ved Banegården



