John Brandt, bestyrelsesmedlem i LGBTQ+ Sønderborg, skriver:
Vi er midt i Sønderborg Pride-ugen. En uge, hvor vi fejrer retten til at være sig selv , og hvor vi minder hinanden om, at frihed og fællesskab kun vokser, når vi giver plads til dem, der ikke ligner os selv.
Alligevel oversvømmes Facebook kommentarsporet af kommentarer som:
’Hvor bliver vores hetero uge af’?
’Efterhånden bliver det en plage, kan de da ikke bare være glade i stedet for alt det postyr’.
’Glæder mig over at jeg ikke længere betaler skat i Sønderborg’.
’Imens resten af verden er ved at vågne op og trækker sig fra den organisation, dykker Sønderborg Kommune dybere… Klassisk.’
’Så bliver det da ikke mere åndsvagt’.
Ingen af disse udsagn er ulovlige. De falder inden for rammen af ytringsfriheden. Men ytringsfrihed er ikke det samme som ytringspligt. Bare fordi man kan, betyder det ikke, at man bør.
Når man skriver hånligt om Pride, om andres seksualitet eller kønsidentitet, rammer man ikke et arrangement eller en ideologi. Man rammer mennesker. Bag skærmen sidder der unge, som kæmper med deres identitet og selvværd. Voksne, der stadig ikke tør holde deres partners hånd i offentligheden af frygt for reaktionerne. Familier, der dagligt må stå op imod fordomme fordi systemet eller omverden ikke accepterer deres måde at leve på. De læser også med i kommentarsporet og de mærker ordene.
Ytringsfriheden er stærkest, når den bruges til at løfte andre. Ikke til at trykke dem ned. Den er skabt for at give plads til forskellighed. Ikke for at kvæle den.
Pride handler ikke om særbehandling. Pride handler om frihed. Friheden til at være sig selv, uden frygt, uden at skjule sig. Den frihed har mange i dag, men ikke alle. Derfor går vi på gaden i regnbuens farver. Ikke for at provokere, men for at insistere på at Sønderborg skal være et sted, hvor alle kan leve frit og trygt.
Og vi går ikke kun for os selv. Vi går i solidaritet med LGBTQ+ personer i lande, hvor man fængsles og i enkelte steder endda henrettes alene på grund af den, man elsker, eller den man er.
Hvis man virkelig mener, at Pride er ’åndsvagt’ eller ’en plage’, så har man misforstået pointen: Pride eksisterer netop, fordi sådanne holdninger desværre stadig lever i bedste velgående.
