Susanne Blegvad Posselt og Gorm H. Larssen, SF, skriver:
Det er svært ikke at undre sig, når man hører historien om Wittrup-brødrene, der efter en konkurs nu profilerer sig som frontløbere for miljøvenlige løsninger og biogene rev.
For samtidig sker der noget helt andet i virkeligheden – lige her hos os.
Der bundskrabes aktuelt i Flensborg Fjord, et af Danmarks mest sårbare farvande, hårdt belastet af iltsvind. Og alt tyder på, at Augustenborg Fjord kan blive den næste. Det er svært at forene med fortællingen om grøn omstilling og hensyn til havmiljøet – særligt når de samme aktører, der taler om genopretning, har været og fortsat er knyttet til muslingeskrab i netop disse fjorde.
I SF Sønderborg har vi derfor den 9. januar stillet fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Jacob Jensen tre helt centrale spørgsmål:
Hvorfor tillades der fortsat muslingeskrab i Flensborg og Augustenborg Fjord, når fjordene er dokumenteret hårdt belastet af iltsvind?
Hvorfor – og med hvilken hjemmel – har Fiskeristyrelsen tilladt, at en skrabetilladelse den 26. november 2025 er blevet overført fra det konkursramte fartøj HO6 Thyra til det privatejede fartøj HO32 Sif, når styrelsen selv oplyser, at skrabetilladelser ikke kan overdrages?
Og er denne overførsel overhovedet i overensstemmelse med fiskeri-, miljø- og konkurslovgivningen, når den betyder, at der nu kan skrabes op til 2.160 tons muslinger på blot to måneder – uden den pause, som fjordene har akut brug for til at genskabe et sundere økosystem?
De spørgsmål er endnu ikke besvaret.
Imens går tiden. Og hver dag uden politisk indgriben betaler havmiljøet prisen. Fjordene får ikke ro. Iltsvind forværres. Havbunden ødelægges.
Derfor frygter vi, at sagen bliver forhandlet og trukket i langdrag – mens der fortsat skrabes videre, og ansvaret pulveriseres mellem aktører, myndigheder og nye fortællinger.
Man kan ikke på den ene side tale om grøn omstilling, biodiversitet og marin genopretning – og på den anden side acceptere intensivt bundskrab i nogle af Danmarks mest sårbare fjorde.
Hvis vi mener det alvorligt med et sundt Lillebælt og levende fjorde, kræver det handling nu.
Ikke flere smuthuller. Ikke flere midlertidige tilladelser. Og ikke mere dobbeltmoral.
