Byrådskandidat Charlotte Prösch, Konservative, skriver:
Vi husker alle H.C. Andersens kloge eventyr, Kejserens nye klæder,
KV25 nærmer sig deadline. Alle kandidater har været til mange debatter og der er skrevet mange, mange læserbreve, fordi vi brænder for vores sag med gode intentioner og visioner for kommunens borgere.
Jeg savner dog én klar udmelding. Den må være lige på trapperne inden deadline. Har i debatterne spurgt ind til det flere gange. Men får ikke noget svar.
Kære Liberal Alliance
Hvordan vil I spare/effektivisere jeres 100 millioner kroner i Sønderborg Kommune?
Sidst byrådet foretog den manøvre i 2023 betød det 17 millioners kroner besparelser på ældreplejen og flere end 20 millioner kroners besparelse i folkeskolen.
Måske skulle I genlæse H.C. Andersens vidunderlige eventyr, eller endnu bedre: Give os et operationelt svar på jeres 100 millioner kroners besparelse/effektivisering eller er I nu nede på 25 millioner?
De 25 millioner kan alle partier sikkert godt finde ved en fornuftig og ordentlig prioritering af skatteborgernes penge.
Men 100 millioner, bob bob …

