Læserindlæg: Ministerbesøg hos Senior Erhverv

Læserindlæg: Ministerbesøg hos Senior Erhverv
Claus Brinck. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådskandidat Claus Brinck, Socialdemokratiet skriver:

Ældreminister Mette Kierkgaard var mandag morgen på besøg i Senior Erhverv Sønderborg. På mødet deltog en række seniorer, der alle havde det til fælles i en sen alder, at være jobsøgende.

Mødet blev indledt af Senior Erhverv Sønderborgs formand, Søren Østergaard, der fortalte om netværkets tilblivelse, hvad netværket beskæftiger sig med, og en mindre gennemgang af, hvad der opleves af ældre, seniorer af vanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Efter formandens indlæg blev ordet givet til ældreministeren, der meget interesseret spurgte ind til, hvad man oplever som ledig ældre, når man søger arbejde.

Der blev klart efterlyst, at arbejdsmarkedet undlader at fokusere på alder, og i stedet gøre brug af de erfaringer en ældre medborger har qua det, at have levet i mange år.

Det sidste åbne spørgsmål gik på deltagernes ønske til ældreministeren. Her var der bud lige fra det at støtte netværket til at fjerne nogle af de obstruktioner man møder, når der skal en eventuel efteruddannelse til.

Fra en enkelt deltager, nemlig jeg selv, var ønsket, at man i pensionssammenhænge ikke skulle fokusere så meget på alder, men mere at lade de, som gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet gøre det og samtidig holde muligheden åben til at trække sig for den, der er kørt træt af arbejdsmarkedet.

Ældreministeren spurgte, hvorvidt det at gå på nedsat tid vil være efterspurgt? Her var der kun en enkelt af deltagerne der meldte positivt tilbage.

Læs også...  Læserindlæg: Uønsket topplacering for Sønderborg Kommune

GÅET GLIP AF .. ?