Læserindlæg: Sønderborg skal tænke over fremtidens mobilitet

Læserindlæg: Sønderborg skal tænke over fremtidens mobilitet
Leif Curdes og Kirsten Bachmann. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Borgmesterkandidat Kirsten Bachmann og byrådskandidat Leif Curdes, Slesvigsk Parti, skriver:

Debatten om parkeringspladser i Sønderborg er vigtig . Derfor ærgrer det os, at Danmarksdemokraterne hellere vil tegne et billede af slingrekurs hos Slesvigsk Parti end at diskutere konkrete løsninger.

Vi har længe arbejdet for en gennemtænkt parkeringsstrategi, der rækker ind i fremtiden. Det handler om at skabe pladser, hvor de giver mening – og samtidig bruge arealerne i bymidten klogt. Vi har foreslået at undersøge en central parkeringsløsning under terræn. Ved at samle parkeringen ét sted kan vi frigive plads til byrum, grønne områder eller byggeri. Det giver højere bykvalitet og bedre sammenhæng i trafikken.

Som en midlertidig løsning peger vi på den gamle DSB-grund ved busstationen. Her kan der være P-pladser, indtil der er afklaring om området. Det er sund fornuft, når der alligevel går tid, før der bygges studieboliger.

Men parkering er kun en del af billedet. Hvis vi vil have en levende bymidte og et grønnere Sønderborg, skal vi også satse på kollektiv trafik. Busser, der kører når folk har brug for det, billigere ungdomskort og bedre forbindelser mellem by og land giver borgerne reelle alternativer til bilen. Slesvigsk Parti står for en politik, der binder kommunen bedre sammen og tager klimaet alvorligt. Det er ikke slingrekurs – men rettidig omhu og visioner for fremtidens mobilitet i Sønderborg.

Læs også...  Debat: Hverdagens helte har også brug for hjælp

GÅET GLIP AF .. ?