Debat: En moderne lukkelov – for et levende Danmark

Debat: En moderne lukkelov – for et levende Danmark
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Spidskandidat Preben Thorsen, Moderaterne, skriver:

I Moderaterne er det festdag i dag, for den nye lukkelov der træder i kraft 1. januar 2027. Vi skal ikke holde liv i forældede regler – vi skal holde liv i vores byer.

Derfor er det glædeligt, at et bredt politisk flertal nu har indgået en ny aftale om lukkeloven, som gør det muligt for butikker i mindre byer at holde åbent på helligdage. I mange byer og landdistrikter er de små specialbutikker en livsnerve – ikke bare økonomisk, men socialt.

Det er steder, hvor mennesker mødes, hvor fællesskab opstår, og hvor turister får lyst til at blive hængende lidt længere. Fremover kan butikker i byer med færre end 16.850 indbyggere holde åbent på helligdage, hvis de ligger i bymidten eller i et lokalcenter. Samtidig sættes der ekstra penge af til borgerdrevne dagligvarebutikker.

I Moderaterne tror vi på frihed under ansvar – og på at løsne de regler, der spænder ben for lokal handlekraft. Den nye lukkelovsaftale er et skridt i den retning. Den gør det lettere at skabe liv i gaderne, styrke det lokale erhvervsliv – og i tide afværge butiksdød.

Læs også...  Debat: Lad os dog holde sammen som unge

GÅET GLIP AF .. ?